Guitaren hyler i en lead og sætter en sørgmodig og dyster stemning, inden det tunge guitarriff tager over, og den solide lilletromme med godt med reverb placerer sig tungt i mixet. Lidt efter kommer mandsrøsten, der synger sange om blandt andet krig, i en nærmest operaagtig, højstemt og poetisk form, før den går over i en mere nasal stil, der supplerer førstnævnte stil perfekt.

Det er en rejse mange år tilbage i tiden, danske Altar of Oblivion byder lytteren på. Dengang en guitarlead kunne afløses af endnu en lead…og endnu en lead. Det er doom af den gamle skole, og kan man lide det ældre Candlemass, Count Raven og melodiske stykker a la Iron Maiden bare i et noget sløvere tempo, så vil Altar of Oblivion være sagen.

Lyden er ved første lyt ikke så fremme i skabet, som man er vant til i disse dage, men når man får musikken under huden, står det klart, at lyden også står klart. Alt har fået plads, selv når de fede guitarleads brillerer, har trommer og bas stadig sit at skulle have sagt. Vokalen er godt varieret, og det er vigtigt for af og til kan den højtidelige vokal næsten blive for meget, men så træder den anden variant på banen, og man nyder bare musikken og synker hen i dens atmosfæriske greb.

At dette band er dansk er helt uventet. Det er så gennemført old school med en stor afstandtagen til alt, hvad der er moderne, og selvom dansk metal ikke skal klandres for at være kopister, så går de fleste bands i dag den mere moderne vej i stil og produktion. Og så er doom jo heller ikke ligefrem den genre, der er mest overbefolket herhjemme. Men så er det jo heldigt, når der endelig er et sådant band, at gruppen slipper så episk godt fra forsøget.


Kig på coveret og hør sangen ’Casus Belli’ herunder i en youtube-stream: