De færreste vil benægte, at Red Warszawa leverer noget af det dummeste musik i dette land (og nok også i de fleste andre lande), men de har heller aldrig påstået andet, og det er vel sådan, at man skal forholde sig til deres musik, der med De 4 årstider i Nordvest, er udgivet på seks cd’er i alt.

Slås og bolle og rock

De fire gæve musikanter holder da også stilen fra forgængerne – det er rimeligt plat humor, fjollede jokes og riffs, der sjældent ville fungere på seriøse metalplader. Men det er altså også slås og bolle-rock, og der kræves andre virkemidler, da genren henvender sig udelukkende til drengerøve, der har drukket eller sidder med planer om noget lignende.

Således virker Red Warszawa ikke, når de høres alene, men derimod fremragende i godt og ubegavet selskab, og her er De 4 Årstider I Nordvest ingen undtagelse i forhold til de tidligere skiver.

Bedst er sange som 'Generationen der ikke må heile', 'Gratis Pikkemand' og 'Stram Dressur', fordi de kombinerer langtude-tekster med ganske fængende vers og omkvæd og er som skabt til fællessang (og igen druk). En anden kommende liveklassiker med være Hævi Hennings selvbiografiske 'Brøndby Strand' med den uforglemmelige linje: "Min Pik den er så lang som Brøndby Strand, og folk går rundt på grådens rand" samt 'Spil den med Satan', som indeholder visse linjer man ikke kan være uenig i.

Tegn på intelligens i Nordvest

Dog er, og har, Red Warszawa aldrig været rendyrket dumhed, og numre som 'Osama har vundet' og 'Benzin i Blodet', samt selvfølgelig 'Generationen der ikke må heile', kan altså godt mane til eftertænksomhed, hvis man virkelig ønsker det. Men hvis man ikke vil det, så kan de også godt nydes alene for de mange dejligt latterlige ordspil.

Kort sagt: Når rigtigt metal bliver for alvorligt, er Red Warszawa rigtigt godt, og ellers er det mest alt alt en gang elendigt produceret fjolleri - men man var advaret på forhånd.