Baroness' seneste udgivelse "Red Album" har fået meget ros af folk der holder af den mere eksperimenterende side af metallen. Man hører tydeligt Mastodon som inspiration, men Baroness (bill.) er bare ikke nær så hårde, hurtige eller mørke, så man kan vel godt kalde Baroness' musik for psykedelisk metal.
Musikken er for en stor dels vedkommende instrumental og stenet stemningsfuld. Når der endelig var vokal til stede, lå den fjernt i lydbilledet. Der er rigtig mange detaljer i musikken, som de teknisk dygtige musikere i bandet ikke missede en tone af.
Der var blandt publikum ikke den udadvendte entusiasme, som man ellers ser til metalkoncerter. Dog virkede de som om, de hyggede sig, som de stod der og kogte over den stenede feel-good-metal. Alt i alt en rar koncert, der dog ikke vil gå over i historien.
Opvarmningsbandet Kylesa, der spiller sludge, er et ubeskrevet blad for mig, men de viste nogle lovende takter ikke mindst fordi de stiller op med to trommeslagere og nogle monolitiske riffs. Desværre var deres bassist taget hjem pga. dødsfald i familien, og bassen var virkelig savnet.
I hvor høj grad det også er ham der synger, ved jeg ikke, men jeg håber det for bandet, da det, som de andre leverede simpelthen var for dårligt. Det er dog helt sikkert et band, der er værd at give en chance, når de er fuldtallige igen.
Psykedelisk i Stengade
Skrevet af svendsen
18. Februar 2008
0
0
![]() |
0.0 (0) |
| Artist | Baroness |
| Titel | Baroness + Kylesa i Stengade 30, Kbh. onsdag den 13. februar 2008 |
| Spillested | Stengade30 |
| Dato | 13-02-2008 |
| Genre | NUmetalcore |
| Forfatter | Emil Svendsen |
| Karakter | ![]() |
Baroness' tekniske og Mastodon-inspirerede metalrock stod distancen i Stengade.
Kommentarer og anbefalinger
|
Der er endnu ingen kommentarer her - vær den første til at skrive din mening, kommentar eller anbefaling. For at skrive her, skal du lige logge ind på forsiden af nrgmagazine.dk. |




