Når man bevæger sig på et så højt teknisk niveau som Critical Mass gør, kan det nemt blive navlebeskuende og indavlet. Her er Critical Mass lidt i farezonen for at ende, og potentielt fremmedgøre publikum.

Det håber jeg, de retter op på, og tør vise sig frem. For jeg har på fornemmelsen, at tør de enkelte bandmedlemmer træde frem i spotlyset og levere varen, får de på sigt en meget bedre kemi med publikum, og så skal der nok ske ting og sager! Det er trods alt en genre der har fostret navnet Opeth, så det er ikke fordi det er umuligt at kombinere høj teknisk klasse og 'critical mass appeal madness'. Det kan Devin Townsend og Chuck Schuldiner også skrive under på.

Guitarist Asger Lindqvist viste nemlig rigtig gode evner på sin guitar, mens keyboardspiller Hardy Vesterbæk ikke var bange for at give sig hen til publikum og leve sig ind i sangene. En fusion af de to ting ville gøre dem begge meget mere kraftfulde og interessante.

Deres sidste sang i settet havde en dejlig, klassisk guitarintro der fik mig til at tænke på Iron Maidens 'Wasted Years', og den slags er jo ikke helt tosset. Jeg håber de bliver ved og udvikler sig ud over scenekanten. Det vil gøre deres musik mere nærværende.

Prog er ikke en sygdom. Men det kan blive en kronisk tilstand, der er svær at blive fri for, medmindre man gør noget ved det og gør det spændende.