I juli skrev Metallica dansk koncerthistorie, da de fyldte Forum på Frederiksberg hele fem gange på en uges tid. Fornuftige ’Death Magnetic’ præsenterede altså ikke bare Metallica i rehabiliteret form efter ’St. Anger’, men agerede også reel publikumsmagnet for disse danske koncerter i den gamle seksdagesløbshal.

Taget i betragtning af, hvad vi tidligere er blevet trakteret med i Forum, var lyden noget nær sublim – Metallicas lydmænd kan bare et eller andet! Sådan havde det været alle de fire foregående aftener; sådan var det også den femte. Og det på en aften, hvor de aldrende amerikanere og den klejne dansker skulle rejse sig igen efter den fjerde aftens morfarrockede sætliste.

Og det gjorde de sandelig – men niveauet for anden- og især tredjedagens ekstatiske optrædener blev ikke helt nået… Det var ikke det medlevende publikums (som var gevaldigt meget mere vågent denne aften end de resterende fire) skyld; det var derimod den lidt for uligevægtigt sammensatte sætliste.

Hele fire sange fra ’Master of Puppets’ blev det til mod blot én fra ’Ride the Lightning’ (og det var en ballade!), én fra ’Kill ’em All’ foruden obligatoriske ’Seek & Destroy’ og ingen fra ’…And Justice for All’ fraset igen obligatoriske ’One’.

Flueknepperi?

Nogle vil kalde det flueknepperi, men det undrer altså undertegnede, hvorfor man ikke sparker lidt rundt på kedelige ’Nothing Else Matters’ og ’Enter Sandman’, som har lukket hver eneste Metallica-koncert inden før ekstranumrene de seneste cirka 15 år. Hvor fin en plade ’Death Magnetic’ end er, så kunne man måske også have overvejet at slippe et par af de hele fem sange derfra, der optog sætlisten hver eneste aften – det er jo for fa’en ikke Iron Maiden, det her.

Al kværuleren til side, så var det naturligvis en langt federe koncert, end den slags normalt fås, og kongeversionen af ’The Thing That Should Not Be’ samt især ’Whiplash’ mod slut gjorde da i hvert fald denne skribent ret kåd i det.

Det var som sagt den sidste ud af Metallicas fem koncerter i Forum, og derfor var også en lille overraskelse gemt i ekstranumrene i form af en urpremiere på Morricones ’The Ecstasy of Gold’, der blev fremført med tydelig usikkerhed fra især hr. Ulrich – men spøjst, det var det da. Dét var også jam-udgaven af Gasolin’s ’Kvinde Min’ med Lars på pivfalsk vokal og Hetfield bag tønderne på buldrende, dobbelte stortrommer.

Sjovt, men lidt for meget leg og en lidt for ulige sætliste.

Dag 3 var og blev bedst.

Se Metallica spille 'The Thing That Should Not Be' live på sidstedagen lige her: