Det er sjældent at jeg har forladt en koncert i så opløftet sindstilstand som efter Lamb of God, og det var der to gode grunde til:
For det første var der udsolgt i Store Vega hele tre uger før koncerten. Det kunne måske være en ligegyldighed for andre end koncertarrangøren, men det bør det ikke være i dette tilfælde, og det er ikke fordi det nødvendigvis bliver sjovere at være til fylde koncerter end halvtomme - de sidste kan såmænd sagtens gå an, hvis bandet kan sit kram.
Det positive ligger i, at så mange efterhånden har fået ørerne op for det formidable Lamb of God, og at det er så mange forskellige typer metalhoveder. Der var alt fra de helt unge og letpåvirkelige fans, den faste skare af ældre metallers der nikker til hinanden til de fleste metalshows og så var den store gruppe af heavyhoveder tilstede, der ikke gør så meget væsen af sig og som ikke nødvendigvis følger med i de sidste nye skrig. At disse tre grupper tilsammen skabte en så fortættet stemning af metallisk glæde, er noget, man kun finder hos de største navne.
Den anden grund var selvfølgelig Lamb of God selv, der leverede en forrygende koncert, med det både nyt og gammelt. Virginiakvintetten spiller velsmurt, hurtigt, hårdt og præcist, og har på alle pladser musikere der går fra det glimrende til det fabelagtige – i den sidste kategori er det frontmand Randy Blythe og trommeurværket Chris Adler jeg tænker på.
Bandet spillede med en selvfølgelighed, der fik det fortvivlende svære til at se så legende let ud – og her tænker jeg både på selve det faktisk at spille de komplicerede riffs og rytmer, men sådan set også det at få så gode riffs til at virke som noget indlysende rigtigt, og derfor let af finde på. Det er en svær kunst.
Numrene var et velvalgt udsnit af bandets store bagkatalog, såsom 'Laid to Rest' og 'Walk With Me in Hell', samt det bedste af det nye, såsom 'In Your Words' og 'Broken Hands'. Numre der tilsammen meget godt viser bandets ståsted i firserthrashen og nullernes metalcore.
I en tid hvor der ved gud er meget musik der løber efter den ene eller den anden trend uden helt at forløse noget, er det bare fedt med noget der simpelthen er godt. At min sindstilstand i den grad blev løftet skyldes, at ikke nok med at Lamb of God i sig selv er et mægtigt metalband som selvfølgelig leverede til fulde, så har unge som gamle metalfans taget dem til sig, og det lover sundt og godt for fremtiden. En fremtid med ægte honest-to-god-heavy-fucking-metal.
Metallen længe leve
Skrevet af svendsen
07. Marts 2010
0
0
![]() |
5.0 (2) |
| Artist | Lamb Of God |
| Spillested | Vega |
| Dato | 04-03-2010 |
| Label | Roadrunner |
| Distributør | Warner |
| Genre | Thrash |
| Trackliste | 1. The Passing 2. In Your Words 3. Set to Fail 4. Walk with Me in Hell 5. Now You’ve Got Something to Die For 6. Ruin 7. Hourglass 8. Dead Seeds 9. Blacken the Cursed Sun 10. Grace 11. Broken Hands 12. Laid to Rest 13. Contractor Ekstranumre: 14. Vigil 15. Redneck 16. Black Label |
| Koncertarrangør | Livenation |
| Fotograf | Jacob Dinesen |
| Forfatter | Emil Svendsen |
| Se flere billeder her! | |
| Download musikken her! | |
| Karakter | ![]() |
Lamb of God leverede en overlegen koncert for et udsolgt Store Vega - og dét lover godt for fremtiden.
Kommentarer og anbefalinger
Gennemsnitskarakter fra: 2 bruger(e)
|
For at skrive her, skal du lige logge ind på forsiden af nrgmagazine.dk. |
|
Fantastisk koncert og fantastiske mennesker
|
1 ud af 1 andre brugere synes dette var en brugbar kommentar.
Lamb of God koncerten - hvor skal jeg starte. Da jeg var inde i Fona og købte min billet til koncerten, var forventningerne høje og derfor kunne det let have endt galt. Det gjorde det absolut ikke - hvilken koncert. Det var fedt at stå blandt en masse heavy metal fans og vente i spænding på at de gik på. Jeg er en bette pige på fjorten år på lige knap 1,60 cm, så det var svært at se for alle de høje mennesker der var derinde, og desuden befandt jeg mig midt i et mush pit i starten. Det var da meget sjovt i starten, men det tog fokus lidt fra musikken og det ville jeg ikke have, derfor smuttede jeg hurtigt ud i venstre side hvor der var lidt roligere. Det hjalp dog ikke meget for udsynet - meget upraktisk at være lav. Meeen, det var der hurtigt én der spottede og løftede mig op så jeg kunne se hele scenen. Da koncerten var godt i gang besluttede jeg mig for at prøve og se om jeg kunne komme op ved gitteret. Det gik fint og jeg var helt vild da Willie smilede til mig, hæhæ (-: ... Fantastisk så meget bandet var 'til stede' under koncerten. Jeg følte virkelig at de nød at spille for os, det var rigtig dejligt.Blev man skubbet så man faldt, varede det ikke mere end et halvt sekund før folk havde hjulpet én op igen. tak for en uforglemmelig koncert. Dog en lille OBS: koncerten måtte gerne havde været længere for min skyld - jeg fik helt lyst til mere da de var stoppet. |
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående?
Kommenteret af IHateMyUsername
08. April 2010 Blandt de 50 mest flittige kommentatorer Se alle mine kommentarer Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel |
Lamb of FUCKING God!
|
2 ud af 2 andre brugere synes dette var en brugbar kommentar.
Jeg elsker de gutter og missede dem sidste gang, så denne gang var med dobbelt forventning - Og de lever op til den fuldt ud. Jeg fik også fat i Mark mortons plekter :) Kunne godt have banget mit hovede til dem i en time eller to mere...
|
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående?
Kommenteret af BLABLABLA
10. Marts 2010 Blandt de 50 mest flittige kommentatorer Se alle mine kommentarer Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel |









