Da DestroyerBoy går på scenen, er det fire meget unge mænd, der med vanvittig energi og svingende instrumenter hopper rundt, som fik de penge for det. Da vokalen så slår til i sangen, tordner forsanger Jason ind og kommanderer publikum op i gear.

Bandet har en rigtig god forståelse for det groove, der skal til, for at publikum kan rocke med, stå og slå rytmen med den ene fod og eventuelt headbange derudaf. Der er et godt musikalsk fundament, og de skal således bare hjem og skrive den melodi, der fænger og hænger ved; den hookline, den tekstbid, det der gør, at man genkender sangen og dermed husker bandet.

Ellers er farvandet fyldt med teknisk kompetente musikere, der alt for ofte drukner deres talent i vild og hurtig musik, men glemmer at publikum skal kunne høre hvad de spiller. Og huske det i morgen.

Jeg håber, jeg kan huske DestroyerBoy i morgen. For de gik videre til finalen i Århus lørdag d. 20. februar 2010, og der vil det vise sig om de har hvad der skal til, for at kunne gå hele vejen i dette års udgave af Wacken Open Air Metal Battle.