BLABBERMOUTH.NET Latest News

www.emp-shop.dk - bestil gratis katalog her!

Forrygende afslutning i Aalborg

 
Forrygende afslutning i Aalborg
Brugernes karakterer
 
0.0 (0)
Artist Satyricon
Spillested Studenterhuset
Dato 06-11-2009
Genre Black Metal
Trackliste Repined Bastard Nation
The Wolfpack
Now, Diabolical
Commando
Forhekset
Black Crow On A Tombstone
The Rite Of The Cross
Die By My Hand
To The Mountains
The Pentagram Burns
---
K.I.N.G.
Fuel For Hatred
Mother North
Koncertarrangør Nordic Rock Booking
Fotograf Jacob Dinesen
Forfatter Kent Kirkegaard Jensen
Karakter 4

Satyricon leverede varen som hovednavn og fyrede deres seneste materiale af i vanlig overlegen stil.

Med et navn som Satyricon øverst på plakaten, så er man sikker på godt fremmøde. Således var salen på Studenterhuset også fyldt til randen da dørene blev åbnet til den sidste optræden på Aalborg Metal Festival 2009. Da Satyr og Frost går på scenen med deres lejesvende, brøler publikum, for de har ventet længe på det. Showet er forsinket, vi er på den sorte side af midnat og metalhorden er klar til den sidste messe fra Nord.

Helt som ventet blæses der til kamp med det nyere materiale, denne gang i form af 'Repined Bastard Nation', og herefter afløses den ene sang af den anden fra de tre seneste skiver 'Volcano', 'Now, Diabolical' og 'The Age of Nero'. Satyricons fokus er helt klart på denne trilogi der hænger uløseligt sammen.

Det bliver lige til en enkelt sang fra 'Nemesis Divina', da Satyr spørger om vi er klar til noget "old shit", hvorefter bandet tordner af sted til 'Forhekset'. Et rigtig old-school øjeblik for de trofaste fans.

Frontmanden tager sig tiden til at ytre sin glæde ved for første gang at gæste Aalborg, til trods for, at hovedparten af aftenens sange har været en smut forbi området da de blev lavet. Han glæder sig over det store fremmøde og lover han nok snart skal komme igen. Den slags går rent hjem hos folk, og så bliver der ellers sat i gang med 'The Rite of the Cross' og festen fortsætter.

Ikke uventet takker de dog til sidst af, efter en god times black metal af den thrashede skuffe. Sangene blev leveret med usvigelig sikkerhed, og efter kunstnerpausen går bandet på scenen igen og fyrer de sidste tre numre af, helt som ventet med legendariske 'Mother North' som sidste salve.

Et godt show, akkurat som ventet. Satyr og co. har fundet en formel der virker, og den har de udført til perfektion. Nu har denne anmelder set showet nogle gange, og lørdag aften i Aalborg lignede meget de andre. Derfor får showet ikke topkarakter, men deres niveau er alligevel så højt, at et, for dem, middelmådigt show mindst betinger et 4-tal.

Kommentarer og anbefalinger

Der er endnu ingen kommentarer her - vær den første til at skrive din mening, kommentar eller anbefaling.

For at skrive her, skal du lige logge ind på forsiden af nrgmagazine.dk.

 
 

www.emp-shop.dk - bestil gratis katalog her!