13. oktober 1998. Det er en tirsdag. Jeg står og tripper udenfor Skråen, da efteråret så småt er begyndt at gøre det køligt bare at stå i en t-shirt. Jeg har min trofaste 'Butchered at Birth'-tee på, for jeg skal se Cannibal Corpse. Men jeg skal også se opvarmningen. Det er Dark Funeral. I årene efter de vanvittige begivenheder i Norge, brugte man enhver undskyldning for at se noget satanisk svart-metal, og her var nogle svenskere der ikke hang naboerne til vest meget efter. For med Emperor Magus Caligula i front var og er Dark Funeral et ondt møde.

Det var de i 1998, og det er de anno 2009. For her 11 år senere er der igen i Aalborg, og da de træder på scenen spyr de deres sataniske galde ud over publikum i et sådant tempo, at kun de færreste kunne følge med. Sådan cirka hvert andet ord og hver anden sangtitel er fyldt med blasfemiske vers, hån mod samtlige kristne mennesker der nogensinde har besudlet denne jord og foragten for enhver troende lyser med helvedesild ud af forsangerens øjne. Øjne der, helt efter formlen, er indrammet af sort og hvid ligmaling. For Dark Funeral har ikke kun godt materiale, de leverer også den teatralske del af black metal.

'The Arrival of Satan's Empire' opsummerer meget godt den time hvor Dark Funeral blæste Studenterhusets monitorer igennem. Den store frontmand, som startede sin tid med at lægge stemme til de første Hypocrisy skiver førend han drejede mod de endnu mørkere kræfter, er et helt naturligt fokuspunkt. Han stjæler rampelyset og lever op til de forventninger han bliver mødt med.

Dark Funeral er black metal når det er bedst. Ondt, djævelsk, bistert og forbløffende catchy. Riff efter riff fra det sorte dyb blev kastet i ansigtet på os, og masserne tog imod dem, selvom de blev kastet så hårdt at det føltes som sviende lussinger hver gang. Vi kunne lide det, kunne vi!