I en tid hvor alle bands nemt kan promovere sig via internet og især mediet myspace.com, er det sjovt at tænke tilbage på dengang, hvor demoer ofte var kassettebånd med rå, let skramlet lyd, og ikke topprofessionelt optagede og trykte cd’er, som ofte ses i dag.
En lille milepæl i historien for dansk metal var udgivelsen af de første kompilationer betitlet ’Fuck You We’re From Denmark’ udgivet af et lille dansk selskab, der hed Progress Red Labels, men som senere kom til at hedde Progress Records og Diehard Music. Forinden volume 1 af nævnte kompilation havde selskabet blandt andet udgivet mini-cd’en ’Stranded’ med Konkhra og den interessante Maceration debut, der havde medlemmer fra Invocator og gæstedeltagelse fra Dan Swanö fra svenske Edge of Sanity.
Døde bands i mere end én forstand
Og det er måske lige at gå linen langt nok ud, at kalde F.Y.W.F.D-kompilationerne for en milepæl, men sandt er det, at det er nogle interessante tilbageblik til dansk metal – primært fra den døde skuffe – i 90’erne. Ganske få af de bands, som deltog, nåede at udgive noget særligt og yderligere færre eksisterer i dag. Det er vel kun Illdisposed, der direkte kan siges at eksistere i dag, selvom der også var deltagelse fra det, som senere blev til Exmortem, der stadig findes om end bandet har ytret, at det kan nærme sig enden snart.
Andre senere pladeudgivende aktører var bands som Detest, Grope, Frozen Sun, Geronimo, Iniquity, Cyanotic og Dominus. Sidstnævnte er i øvrigt – til de få af vore læsere, som måske endnu ikke har hørt det – bandet, som Michael Poulsen fra Volbeat, slog sine folder i dengang han var meget ung/ond og satanisk og brølede løs med et fantastisk, afgrundsdybt growl.
Hvor blev de egentlig af?
NRGmagazine lancerer fra januar 2010 en lille artikelrække med fokus på, hvor nogle af alle disse bands blev af. Om de medvirkede på nævnte kompilationer er underordnet, bare bandet udgav et eller andet for længe siden, og ikke længere eksisterer som band, er en adgangsbillet. Det er historier om demobånd, guldbajere, langt nakkegarn, strækbux og overskæg for nu at bruge nogle ordene fra gruppen ’Fuck You We’re From Denmark (METAL!)’ som facebook-brugere bør kigge nærmere på. Der er mange underholdende og legendariske fotos fra slutfirserne og halvfemserne.
De første planlagte interviews er med scifi-pionér-dødsmetalbandet Detest, der udgav et enkelt album tilbage i 1993, og med Beyond Serenity, som ikke nåede at udgive et album, men til gengæld husede forsangeren Carsten Holm, som de fleste metalfans senere kendte som vært på P3’s heavyprogram ’Heavyland’ og som i dag også har haft en finger med i det kommende heavyprogram ’Sort Søndag’, der lanceres 3. januar 2010 på DAB-kanalen DR Rock.
’Hvor blev de af?’ er fortællinger om brune Ford Taunusser, anholdelser og kammeratskaber over snart 20 år. Som læser kan man bidrage med ønsker til bands, som vi skal forsøge at fange. Man skal dog huske, at skribentrollen på NRG er en fritidsfornøjelse, så hvis man kan være behjælpelig med at søge en kontakt til det band, man ønsker interviewet, så vil det være en stor hjælp.
Læs med på NRGmagazine.dk i det nye år.
Hvor blev de af?
Skrevet af villumsen
20. December 2009
0
0
![]() |
4.3 (7) |
| Artist | Diverse artister |
| Forfatter | Casper Villumsen |
"De gode gamle dage" er en slidt gammel frase, men ikke desto mindre har NRGmagazine valgt at kigge lidt tilbage i historiebogen, og se hvad der blev af nogle af de bands, der huserede i 90'erne.
Kommentarer og anbefalinger
Gennemsnitskarakter fra: 7 bruger(e)
|
For at skrive her, skal du lige logge ind på forsiden af nrgmagazine.dk. |
|
Ikke helt umuligt!
|
0 ud af 0 andre brugere synes dette var en brugbar kommentar.
Man kunne jo evt dele det op i 3 perioder. Serenadium, The Hidden Lore, og Five across og frem. Med Serenadium bør man nok snakke med J. Olsen. The Hidden Lore, martin Rosendahl, og som du selv siger, Mads Haarløv, med resten. Kan godt skaffe mail adresse til J.Olsen hvis det er? Stort arbejde, men klart det værd, Dk's største (I mine øjne) DM band fra danmark nogensinde. Kunne være suveræn læsestof!
|
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående?
Kommenteret af sod
14. Januar 2010 Blandt de 50 mest flittige kommentatorer Se alle mine kommentarer Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel |
Iniquity er helt sikkert...
|
0 ud af 0 andre brugere synes dette var en brugbar kommentar.
...interessant. "Problemet", i forhold til mine mere eller mindre standardspørgsmål, er at ingen medlemmer var med fra start til slut, så hvem skal man spørge i et band, som havde flere medlemmer end et symfoniorkester?En fra starten og en fra slutperioden vil jo være naturligt - et to-delt interview. Jeg vil nok starte med at høre, om Mads Haarløv, som var med i flest år, har lyst til at kaste lidt lys over sagerne. Vi får se, kunne være fedt som du siger. Bestemt et band DK kan være stolte af! Tjek i øvrigt også følgende artikel om Bjarke fra Mighty Music: http://danishmetal.dk/Mightymusic.htm Der er også lidt guld fra "gamle dage". |
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående?
Kommenteret af villumsen
13. Januar 2010 #1 Kommentator Se alle mine kommentarer Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel |
INIQUITY!
|
0 ud af 0 andre brugere synes dette var en brugbar kommentar.
Kunne være fedt at høre om Iniquity! Sikkert også mange gode historier som folk ikke har hørt, og aldrig læst noget sidste interview med dem hvor man fik svar på hvorfor de døde etc! HEP HEP!!
|
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående?
Kommenteret af sod
11. Januar 2010 Blandt de 50 mest flittige kommentatorer Se alle mine kommentarer Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel |
Tak for anbefalingerne
|
0 ud af 0 andre brugere synes dette var en brugbar kommentar.
...de nævnte vil blive spurgt om de har lyst til at deltage.I nyhedsbrevet her på mandag d. 11. januar går artikelrækken igang. Første band er Detest. Desuden kan jeg fortælle at siden sidst, så har både Cyanotic og Frozen Sun besvaret mine spørgsmål, så de interviews vil dukke op siden inden længe. |
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående?
Kommenteret af villumsen
09. Januar 2010 #1 Kommentator Se alle mine kommentarer Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel |
Flere anbefalinger
|
0 ud af 0 andre brugere synes dette var en brugbar kommentar.
Jeg vil gerne høre hvad, der skete med Autumn Leaves & Infernal Torment. Hvorfor de valgte at stoppe.
|
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående?
Kommenteret af agony
06. Januar 2010 Blandt de 50 mest flittige kommentatorer Se alle mine kommentarer Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel |
Ja, Konkhra lever heldigvis stadig
|
0 ud af 0 andre brugere synes dette var en brugbar kommentar.
....du har helt ret. At Konkhra ikke lige blev nævnt blandt "de levende", skyldtes at de ikke deltog på kompilationerne F.Y.W.F.D så vidt jeg husker. Men de var bestemt en meget vigtig del af opstarten af dansk dødsmetal.Frozen Sun har allerede indvilliget i at deltage, så dem kan du godt forvente at læse om engang i januar. Cyanotic vil blive kontaktet og Assail, må jeg se om jeg kan opstøve. Omkring Exmortem, så skrev de for lidt tid siden således på deres myspace-blog: " small update Well, things are a bit on the low in the Exmortem camp these days.. two of our members have moved to Copenhagen, so that makes things rather difficult. Anyway, me and Andreas are working on a handful new songs and these tracks are the real deal!! This is music with feeling and raw ugly power. If it will be released as Exmortem or under a new name is still uncertain at this point. On the good side we have just been nominated in Danish Metal Awards for best production, so that's rather satisfying having in mind we pretty much did everything ourselves! Martin" Takker for interessen, håber at artiklerne kan leve op til forventningerne, når de kommer op på sitet. |
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående?
Kommenteret af villumsen
28. December 2009 #1 Kommentator Se alle mine kommentarer Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel |
Hvor blev de af?
|
1 ud af 1 andre brugere synes dette var en brugbar kommentar.
Det her lyder som en pisse fed ide. Stærkt! Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om hvorfor det ikke blev til mere med Frozen Sun, Cyanotic samt Assail, der kun nåede at udgive nogle demoer. Med hensyn til ovenstående artikkel, så vil jeg da godt lige gøre opmærksom på, at Konkhra da gerne skulle eksistere i bedste velgående. De udgav nyt album tidligere på året og har lige spille live og gør det igen om lidt over en måned. Det med en snarlig Exmortem exit må i gerne uddybe noget mere. |
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående?
Kommenteret af agony
28. December 2009 Blandt de 50 mest flittige kommentatorer Se alle mine kommentarer Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel |





